Markedet er stort og variere i størrelse på gebyr, omkostninger, oprettelse process og tiden det tager at oprette din erhvervskonto.
Start med at sikre dig at du har et CVR-nummer klar på forhånd. Du skal også have gjort dig tanker i forhold til hvilke behov din erhvervskonto skal kunne dække.
Du skal dernæst henvende dig til en bank. Øvelsen er at bestå ansøgningsprocessen og leve op til kravene hos de individuelle banker.
Hvilke krav stiller bankerne for at få oprettet en erhvervskonto?
For at banken vil kunne åbne dig en erhvervskonto skal de som minimum skulle sikre sig b.la.:
Stifterens identitet
At stifteren forstår formålet med selskabet
Sikre sig at stifteren forstår omfanget af selskabet
Kendskab til stifteren
Hvad skal du bruge for at opfylde bankens krav?
Det kræver en del forberedelse og dokumentation for at kunne leve op til de krav bankerne har, her kan du se hvilken dokumentation du skal kunne fremvise banken.
ID i form af pas eller kørekort
Sundhedskort, som bevis for din private adresse
Selskabets registreringsattest
Ejerbog (hvis virksomheden drives i selskabsform)
Årsopgørelse for ejer(e) og direktør for de sidste to år
Forskudsopgørelse for ejer(e) og direktør for det aktuelle år
Seneste tre lønsedler for ejer(e) og direktør
Pensionsoversigt for ejer(e) og direktør
Privatbudget for ejer(e) og direktør
Gældsoversigt for ejer(e) og direktør
Oversigt over privat ejer(e) og direktørs private bankkonti
En udarbejdet forretningsplan for virksomheden
Driftsbudget
Likviditetsbudget
Etableringsbudget (for nye virksomheder)
Årsregnskaber (for virksomheder der er ældre end et år)
Kontoafstemning op til dato for ansøgningen
Udover den lange række dokumentation, skal banken kunne vide at alle ejere/direktører i virksomheden ikke er registreret i RKI eller har tidligere konkurser bag sig. Følgende information kan banken få adgang til via eSKAT, efter godkendt adgang fra alle involverede parter. Opstår der den mindste tvivl om ejerens økonomi, kan man regne med en afvisning fra banken.